datamatik, sb. (læren om) hensigtsmæssig behandling af data på edb-systemer [1966]

I dette første blogindlæg vil jeg sætte spørgsmålstegn ved bloggens navn.

Ordet “datamat” er en anakronisme: Opfundet i 1960’erne, da referencer til computere blev almindelige, og dansk populærkultur endnu ikke var opslugt af amerikansk engelsk. Det hedder “computer” nu, med mindre man har boet i kælderen på datalogisk institut, og har opnået en grad af osmose via støvet fra gamle bøger.

Mens “datamat” er en sjov, gammeldags måde at beskrive sin computer på, er “datamatik” gået så meget af mode, at ingen bruger ordet, selv ikke for sjov. Datamatik’s fætter, “datalogi”, bruges af universitetsuddannelsen.

Datamatiker-uddannelsen

Et nært beslægtet ord der lever i bedste velgående er “datamatiker”. Datamatikeruddannelsen i Danmark blev grundlagt i 1984 og fejrede således sin 40-års fødselsdag sidste år. Datamatiker er en 2,5-årig erhvervsakademiuddannelse, altså kortere end en bachelor. Det danske uddannelsessystem har normaliseret omkring 3 år for en bachelor, hvilket får datamatikeruddannelsen til at virke meget kort. Studerende kan forlænge deres uddannelse med 1,5 år med en såkaldt “professionsbachelor”, som ligner en bachelor, men ikke på et universitet. Eller de kan få merit hvis de starter på datalogi, om end jeg er i tvivl om det er en god idé. Eller de kan gå direkte ud og arbejde i industrien. Beskæftigelsesraten for datamatikere efter et år er 80-90%.

Både datalogi og datamatik oversættes til Computer Science, og begge er faktisk bedre termer end Computer Science, da de ikke har ordet “Science” i sig. (De naturvidenskabelige fag har det heller ikke.)

Mens etymologien af -logi simpelthen betyder “videnskaben om”, betyder -matik noget i retning af “den systematiske proces af”. Min fortolkning af denne forskel er, at i datamatik graver vi ikke så dybt, men prøver i stedet at blive gode. Man kan måske finde samme skelnen mellem ordene “teknologi” og “teknik”: Datamatikere øver teknikker.

Datamatiker-uddannelsen findes på 8 erhvervsakademier i Danmark, og skolerne deler de samme studieordninger. For at få det samme sæt regler til at passe til 8 skoler er de formuleret meget løst. For eksempel står der ikke noget sted, at Java skal bruges, men det sker bare, at næsten alle bruger Java.

2,5 år er kort tid, og rammerne er meget fleksible, hvilket gør det meget interessant at undervise.