Det billigste cluster i byen
Jeg er prepper.
There, I said it.
Måske mest i ånden. Jeg har ikke et stort lager af andet end smør, æg og netværkskabler derhjemme.
Men jeg bærer en vedvarende dårlig samvittighed over ikke at have sikret familiens bunker.
Og jeg har stadig til gode at være selvforsynende med vertikal farming og solpaneler.
Nu handler den her blog post om at køre self-managed Kubernetes.
Min segway fra at være prepper til self-managed Kubernetes ligger i min motivation: Grundlæggende ønsker jeg ikke at være teknologisk eller abonnementsmæssigt afhængig af en serviceudbyder for at min digitale infrastruktur kan køre.
Jeg kan godt acceptere at mit cluster kører i cloud’en (bedre kendt som “på andre menneskers computere”) fordi jeg ikke lever i en akut undtagelsestilstand.
Men jeg vil gerne bevare muligheden for, at den digitale infrastruktur jeg drifter i cloud’en kan trækkes hjem og køre på en maskine, jeg har kontrol over. Eller lægges i et andet datacenter, hvis det er mere belejligt.
Selvom min motivation er baseret på muligheden for undtagelsestilstand, er jeg dag-til-dag mere interesseret i friheden til at vælge, friheden til at ombestemme mig på ethvert tidspunkt, og muligheden for at foretage en smertefri migrering af min digitale infrastruktur.